Hvad er leads og hvordan skal du forstå dem?

Generering af leads er ikke bare en strategi; det er en fundamental del af enhver moderne virksomheds succes - og med e-mailmarketing er det her dit bread and butter!

Men hvad betyder det egentlig at have leads, og hvorfor er det så vigtigt?

Hvad betyder lead?

Det engelske udtryk “lead” betyder på dansk "at lede". 

Leadgenerering handler netop om at tiltrække potentielle kunder og få dem til at tage et skridt videre. Formålet er jo at ‘lede’ dem i den rigtige retning i kunderejsen, så de i sidste ende bliver (gen)købende kunder.

Hvad er leads?

Men lad os først definere: Hvad er et lead? 

Et lead betyder i bund og grund en person eller virksomhed, der udviser interesse i dine produkter eller services - og som du har indsamlet kontaktoplysninger på. Det kan for eksempel være, at de har tilmeldt sig dit nyhedsbrev, set et af dine webinarer eller interageret med dit indhold på sociale medier.

Den vigtigste kontaktoplysning du kan indhente, synes vi selvfølgelig er e-mailadressen, så du kan sende nyhedsbreve til dit nye lead.

Med andre ord: Leads betyder, at de ikke er kunder endnu, men det kan de blive. De har allerede vist interesse og kan derfor være en virkelig værdifuld ressource for din virksomhed.

Derfor handler leadgenerering om alt det, du eller dine medarbejdere gør for at tiltrække potentielle kunder og få dem til at tage et skridt videre.

Hvad er et lead for din virksomhed?

Nu ved vi, hvad et lead er, men hvorfor de er så vigtige?

Fordelen ved at få leads er, at du har fat i folk, der allerede er interesserede i din virksomhed. De har givet dig informationer om sig selv, som du kan bruge til at lave målrettet markedsføring.

Det er også nemmere at skabe salg blandt folk, der kender din virksomhed, end blandt dem, der aldrig har hørt om den før.

I stedet for kun at fokusere på at få mere trafik til din hjemmeside, bør du altså også bygge en base af leads, som du kan kommunikere med. 

Leadgenereringen er derfor helt essentiel, fordi det giver dig mulighed for at opbygge en base af potentielle kunder, som du kan kommunikere med og markedsføre dine produkter eller services over for. 

Og som sagt har de her leads allerede udtrykt interesse i din virksomhed, hvilket gør dem mere tilbøjelige til at reagere positivt på dine budskaber og tilbud. 

Det er nemlig meget billigere på sigt at markedsføre til en base af leads og få mere salg fra eksisterende kunder, end det er konstant at skulle skaffe ny trafik.

Herunder kan du se en grafik, som illustrerer den proces, vi taler om:

Så leadgenerering er en omkostningseffektiv måde at skaffe nye kunder på. 

I stedet for at bruge store summer på at tiltrække nye besøgende til din hjemmeside, kan du fokusere på at konvertere de leads, du allerede har, til betalende kunder. Det kan nemlig hjælpe med at booste både salg og en højere ROI på din marketingindsats.

Det første skridt er at identificere de forskellige typer af leads, du arbejder med, og hvordan de interagerer med din virksomhed.

Det kan være alt fra at analysere deres adfærd på din hjemmeside til at spore deres respons på dine marketingkampagner.

Derudover er det vigtigt at måle effekten af dine leadgenereringsaktiviteter for at sikre, at de bidrager til din virksomheds mål og succes.

Det kan være at analysere konverteringsrater, følge op på leads gennem salgsprocessen og kontinuerligt optimere dine leadgenereringsstrategier baseret på data og feedback.

Men husk lige, at du skal have bygget dine leads op først. Og hvis du føler dig klar, kan du læse mere om, hvordan du kan generere leads via din hjemmeside lige her.

Så…

Vi håber, du nu er blevet klogere på hvad leads betyder, og hvordan du skal forstå dem. Har du brug for lidt hjælp eller sparring, er du altid velkommen til at række ud og tage en uforpligtende snak med os.💡

Læs videre 🤓