E-mailmarketing ordbogen

Der er rigtig mange forskellige og svære begreber, når det handler om e-mailmarketing.

Derfor har vi samlet dem alle i 5 forskellige kategorier, så det er nemt for dig at overskue!

Her er kategorierne:

E-mailmarketing
En marketing disciplin med fokus på e-mail kanalen - både automatiske og kampagne e-mails
Automatiske e-mailserier
Alt.: Flows, Automations
En serie af handlinger og e-mails, der sendes ud helt automatisk og efter specifikke krav
Leads
En person, der har afgivet marketingsamtykke, og er en potentiel kunde for virksomheden
Deliverability
Det, at de e-mails, som du sender, rent faktisk ender i modtagerens indbakke i stedet for spamfiltret
Design
Disciplinen om at få bygget dine e-mails op, så de både er visuelt flotte og let overskuelige for modtagere

E-mailmarketing

En marketing disciplin med fokus på e-mail kanalen - både automatiske- og nyhedsbrevse-mails

A/B Tests
Alt.: Splittests
En test af din e-mail, hvor du udsender to forskellige versioner af den samme e-mail - f.eks. med forskellig emnelinje - for at teste, hvad der virker bedst

Automatiske e-mails
E-mails, der bliver udsendt automatisk fra din e-mailplatform

Churn
Når en kunde forlader din virksomhed og ikke ønsker dit/dine produkter længere

CTOR
Click Through Open Rate
Andelen af personer, der åbnede din e-mail, der også klikkede på et link i din e-mail.
Udregnes sådan:
(Antal af kliks / antal af åbnede e-mails)*100=CTOR

CTR
Click Through Rate
Alt.: Klikrate
Andelen af personer, der modtog din e-mail, der også klikkede på et link i din e-mail.
Udregnes sådan:
(Antal af kliks / Antal af leverede e-mails)*100 = CTR

Dashboard
Et værktøj der hjælper dig med at beholde overblikket over dine flows og alle deres e-mails

Dataindsamling
Indsamling af data på dine subscribers, så du kan personalisere fremadrettede e-mails

Double opt-in
En subscriber skal tilmelde sig, og så bekræfte tilmeldelse, for at sikre det er en reel e-mailadresse

Dynamisk content
Content i en e-mail, der ændrer sig alt efter hvem modtager beskeden

E-mail klient
Den/de programmer dine modtagere har deres e-mail til at ligge på, f.eks. Gmail, Outlook, Apple, etc.

E-maillister
En liste med bestemte subscribers, der lever op til specifikke krav, som kan bruges til målrettet e-mailmarketing.
F.eks.: Alle kvinder mellem 25-30 år.
- Dynamiske e-maillister
En e-mailliste med nogle filtre, der automatisk vil opdatere som dine kontakter udfører nye handlinger, der ændrer på deres adgang til listen
- Statiske e-maillister
E-maillister med specifikke filtre, som skal opdateres manuelt, hvis der skal nye kontakter på

E-mail preferences
Inddeling af dine e-mails i forskellige typer, som dine subcribers kan vælge til eller fra

Emnelinje
Titlen på din e-mail, som modtageren vil se i sin indbakke

Engagement rate
Hvor meget dine modtagere engagerer med dit content - f.eks. ved at åbne, besvare, klikke i og rundt i din e-mail

ESP
E-mail Service Provider
Den platform, hvorfra en virksomhed kan udføre sin e-mailmarketing indsats

Flow
Alt.: Automatiske e-mailserier, Automations
En serie af handlinger og e-mails, der sendes ud helt automatisk og efter specifikke krav

Funnel
Tragten, der griber kunderne bredt, og leder dem ned mod det endelige køb - eller følgende køb

Gated Content
Et produkt - f.eks. en e-bog - hvor det kræver en persons marketingsamtykke og data, før de kan få adgang til det

Kampagneplan
En plan for, hvilke kampagner du vil køre i dine nyhedsbreve

Kunderejse
Rejsen fra en person har opdaget din forretning til de gennemfører et køb

Nyhedsbreve 
Alt.: Kampagnemails
De e-mails, du selv sender ud manuelt til dine subscribers

Permissions
De personer, der har afgivet samtykke til at modtage markedsføring via e-mail til dig

Personalisering
Elementer i din e-mail, der giver modtageren en følelse af den var skrevet specifikt til dem - f.eks. ved at bruge deres navn, køn, virksomhedstype eller andet

Pop-ups
En boks, der dukker op på din hjemmeside, hvor en besøgende kan taste sin e-mail, navn, osv. ind, for at afgive marketingsamtykke og samtidigt få eks. en rabatkupon

Preference page
En side, hvor du kan give dine subscribers mulighed for at vælge, hvilke typer af e-mails de vil have fra din virksomhed

Preheader
Den korte tekst du ser i e-mailindbakkern efter afsendernavn og emnelinjen

Properties
Små tags, som du kan sætte på en subscriber, som du kan segmentere ud fra  - f.ek.s på baggrund af handlinger de tager, produkter de køber eller dele af din hjemmeside, de kigger på

Segmentering
Opdeling af dine subscribers i kategorier, så du kan målrette budskaber

Single opt-in
Personen skal kun tilmelde sig ind én gang for at kunne få markedsføring

Subscriber
De personer, der har tilmeldt sig din markedsføring - herunder f.eks. e-mailmarketing

Svarrate
Alt.: reply-rate
Antallet af personer, der har svaret din e-mail / antallet af e-mails du har sendt

Transaktionel e-mail
En e-mail der sendes i forbindelse med en transaktion eller handling på din hjemmeside - f.eks. en ordrebekræftelse, påmindelse om betaling eller lignende

Trigger
Den handling eller de faktorer, der gør, at en subscriber bliver tilsendt end e-mail eller ender i et e-mailflow

Trigger e-mails
E-mails, der afsendes, når en person udfører en bestemt handling på f.eks. din hjemmeside

Unsubscriber
De, der har afmeldt sig dine nyhedsbreve

Unsubscriberate
Antallet af personer, der har afmeldt sig dine e-mails / antallet af e-mails i en given periode

UTM
Urchin Tracking Module
En kode, der kobles på en URL, for at tracke, hvorfra ens trafik og konverteringer helt specifikt kommer fra

Webhooks
En funktion, der sender ellers utilgængelige informationer omkring en subscribers adfærd til e-mailplatformen, så du kan anvende det i din e-mailmarketing

Webshop
Programmet du bruger, til at sælge dine produkter igennem - f.eks. Shopify

Åbningsrate
Alt.: Open rate
Antallet af mennesker, der har valgt at åbne din e-mail. Kan udregnes på to måder:
- Total antal åbnede e-mails / total antal leverede e-mails
- Total antal åbnede e-mails / totalt antal afsendte e-mails

Automatiske e-mailserier

Alt.: Flows, Automations
En serie af handlinger og e-mails, der sendes ud helt automatisk og efter specifikke krav

Abandoned Cart Flow
Et flow, der sender påmindelses-e-mails til potentielle kunder, der har forladt en kurv uden at foretage et køb

Customer Onboarding Flow
Et flow, der søger at introducere en kunde til det produkt de har købt, eller den virksomhed de har købt fra. Skal bygge en relation til kunden.

Lead Nurturing Flow
Et flow, der søger at pleje et lead på en sådan måde, at det ledes ned til det endelige køb

Lead Onboarding Flow
Et flow, der søger at introducere en subscriber til et produkt eller virksomheden, for at skabe øget interesse

Outreach Flow
Et flow, der automatisk rækker ud til en kunde, der vurderes at være klar til at foretage et køb

Post-køb Flow
Et flow, der følger op på kunder, der har foretaget et køb og evt. inspirerer til næste køb

Re-engagement Flow
Et flow, der søger at re-engagere en inaktiv subscriber i din virksomhed og dine produkter

Remarketing Flow
Et samlet begreb for flows, der er baseret på websiteadfærd - herunder f.eks. abandoned cart eller viewed product

Sunset Flow
Et flow, der forsøger at re-engagere inaktive subscribers, og hvis ikke det virker, fjerner dem fra e-maillisten for at holde listehygiejne

Trigger Flow
Et flow, der trigger efter bestemte handlinger: udfyldelse af formularer, inde at kigge på bestemte produkter, downloadet et whitepaper eller lignende

Velkomst Flow
Et flow, der byder en ny subscriber velkommen til virksomheden og typisk samler data som navn, alder, køn osv.

Viewed product / Browse abandonment Flow
Et flow, der baseres på hvad en subscriber har set på inde på din hjemmeside, før de gik videre

Winback Flow
Et flow, der søger at vinde en kunde tilbage, der er ved at gå tabt eller er inaktiv

Lead

En person, der har afgivet marketingsamtykke, og er en potentiel kunde for virksomheden

Lead Magnet
Et lead magnet er en digital ressource, såsom en e-bog, whitepaper eller gratis kursus, der tilbydes potentielle kunder i bytte for deres kontaktinformationer. Formålet er at tiltrække og indsamle leads til efterfølgende markedsføring og salgsaktiviteter.

Lead nurturing
Pleje af dine leads, sådan at de ledes ned til det punkt, hvor de gennemfører et køb (igen)

Leadgenerering
Processen med at indhente nye subscribers til dine e-maillister

Leadscoring
En process, hvor du giver dine leads point alt efter hvor tæt de virker på at gennemføre et køb

MQL 
Marketing Qualified Leads
Subscribers, der har afgivet samtykke og derfor kvalificerer sig til din marketing

SQL
Sales Qualified Leads
Et lead, der har udvist nok interesse til, at de kan vurderes som købeklare og kan kontaktes af salg

Deliverability

Det, at de e-mails, som du sender, rent faktisk ender i modtagerens indbakke i stedet for spamfiltret

Bounce
Når en e-mail bliver afvist af en e-mailserver og derfor ikke bliver leveret - f.eks. hvis e-mailadressen er tastet forkert ind i systemet eller der var server problemer.
- Hard Bounce
E-mailen kunne ikke leveres, fordi e-mailserveren ikke er gyldig - dvs det er et permanent leveringsproblem
- Soft Bounce
En e-mail når frem til e-mailserveren, men ikke modtagerens indbakke. Det er et midlertidigt leveringsproblem - ofte pga. indbakken er fuld, eller der var server problemer.

Delivery Rate
Hvor stor en andel af de e-mails, du sender, som faktisk når frem til modtagerens indbakke.

DKIM
DomainKeys Identified Mail
En metode, der signere alle udgående e-mails med en nøgle, som kan valideres med en anden nøgle, der ligger på modtagerens indbakkes website domæne

DMARC
Domain Based Message Authentication Reporting and Conformance
En mekanisme, der binder SPF og DKIM sammen og lader ejeren af et domæne fortælle e-mailserveren hvordan modtager-serveren skal håndtere e-mails som påstås at komme fra afsenderen af, men i virkeligheden ikke gør

DNS
Domain Name System
Et system, der oversætter domænenavns til IP-adresser, så det er nemt at finde frem til via søgemaskiner

Opvarmningsperiode
Perioden efter du har fået et nyt domæne/DNS, og hvor du varmer det op, så det vil godkendes af og gå igennem sikkerhedssystemerne og ind til modtagerens indbakke

Spamfiltret
Filteret, der sorterer det, den vurderer er spam eller scam, fra, så modtageren ikke modtager det

SPF
Sender Policy Framework
Mekanisme der fortæller modtagerens e-mailserver hvilke e-mailservere der har ret til at sende på vegne af dit domæne

Design

Disciplinen om at få bygget dine e-mails op, så de både er visuelt flotte og let overskuelige for modtagere

BIMI 
Brand Indicators for Message Identification
Det, der gør, at din virksomheds logo bliver vist i modtagernes indbakke, når du sender en e-mail

Conditional Block
Et segment eller blok af din e-mail, som kun bliver vist, hvis modtageren opfylder nogle bestemte krav

CTA 
Call to Action
Knapperne og links i din e-mail, som du vil have modtageren til at klikke på

Footer
Blokken i bunden af din e-mail - ofte med din virksomheds adresse, links til sociale medier og mulighed for at afmelde sig nyhedsbrevet

Gamification
Små spil, som du kan implementere i dine e-mails eller som leadgenerering - f.eks. lykkehjul eller skrabeloder

Plain-text e-mails
Alt.: clear-text e-mails
E-mails uden nogle designelementer, og ligner de er skrevet og sendt fra en medarbejder

Template
En designet skabelon du kan bruge hver gang du skriver en e-mail

Stadig i tvivl?

Book en 30-45 min. sparring nu

Vælg en tid der passer dig og få alle vores input til hvordan du kan gøre endnu mere med dit e-mailmarketing