Vil du gerne skabe mere brand awareness, engagement, salg og trafik på tværs af dine digitale marketingkanaler?
Så skal du bruge video i din marketing 🎥
Og det gælder også på e-mail. Her kan video nemlig være med til at:
🎥 Øge din åbningsrate med 19%, dine klikrater med 65% og reducere din unsubscribe rate med 26% (Campaign Monitor)
🎥 Øge din click-through-rate med helt op til 300% (Biteable)
🎥 Få 8 ud af 10 af dine eksponerede subscribere til at huske din videoreklame i op til 30 dage efter, at de har set den (TechJury)
Men inden vi når så langt, er vi lige nødt til at lave en disclaimer. For kan man overhovedet embedde en video i en e-mail?
Ja, det kan du godt - det er dog de færreste e-mailklienter, der endnu kan læse dem 😶
Men det behøver bestemt ikke at betyde, at du ikke kan arbejde med video i din e-mailmarketing! Du har nemlig mange muligheder for at omgå klienternes begrænsninger og stadigvæk skabe video-elementer i dine e-mails.
Og det er netop dem, vi vil fortælle dig om i den her artikel.
Link til en landingpage
At placere en video på en landingpage og så linke ind til den via din e-mail er både en nem og hurtig måde at komme i gang med video på. Og det kan faktisk også gøres ret elegant.
Brug et billede fra din video i din e-mail og placer en play-knap ovenpå den via for eksempel Photoshop. Så får din subscriber et umiddelbart indtryk af, at de kan klikke videre. Du kan fx se i eksemplet her, hvordan Frederik Bagger har gjort det:
Ikke nok med at det både er nemt og hurtigt - det er også effektivt 🔥
Se bare de her 2 facts:
🎥 Hvis du placerer en video thumbnail i din e-mail, kan du forbedre din engagement rate med helt op til 41%.
🎥 Hvis du inkluderer en video på en landingpage, kan du forbedre konverteringsraten fra den landingpage med hele 80%.
OBS. Du kan stadig benytte dig af denne mulighed, selvom du ikke har tiden eller ressourcerne til at udvikle landingpagen. Du kan nemlig også linke ind til din video på YouTube eller på din virksomheds facebook-side.
Transformer din video om til en GIF
Nogle forbinder GIF’er med fjollede memes. Men i virkeligheden kan GIF’er være så meget mere. Du har for eksempel muligheden for at konvertere en kort del af din video om til en loopende GIF. Og dette er også med til at give fornemmelsen af video i din e-mail. Se bare eksemplet her fra Camille Brinch Jewellery:
Værktøjet Ezgif er virkelig intuitivt at bruge og kan nemt hjælpe dig med at konvertere din video om til en GIF. Når din GIF er færdig, indsætter du den bare i din e-mail builder på samme måde, som du ville indsætte et billede.
I videoen her kan du se vores E-mail Designer Amalie vise, hvordan hun transformerer en video om til en GIF i værktøjet Ezgif 👇
Lav en cinemagraph
I samme boldgade som GIF’en finder du også cinemagraphs. De adskiller sig dog fra en GIF ved kun at have en eller to bevægende komponenter, hvorimod resten af billedet er statisk. Det er med andre ord en hybrid mellem et billede og en video. Se blot eksemplet her:
Den her løsning er en anelse mere kompliceret, hvis du ikke har det store kendskab til Photoshop. Men vi har faktisk fundet en guide, som trin for trin viser dig, hvordan du skaber din egen cinemagraph. Og hvis du i forvejen har Photoshop på din computer, ville vi absolut give det et forsøg.
Du kan finde guiden her.
På lige fod med GIF’en vil den her løsning skabe følelsen af bevægelse i din e-mail, og vil gøre den mere tiltrækkende, føles mere dynamisk og vil skabe bedre resultater for dig.
Du har mange muligheder med video i e-mail
Også selvom de fleste klienter ikke kan indlæse en embedded video i dens rene form. Du kan nemlig pakke videoen ind i nogle andre formater, som klienterne kan læse, og som stadigvæk giver modtageren den dynamiske og interessante fornemmelse, som en video skaber.
Og modtageren vil honorere dit arbejde med en højere klikrate, åbningsrate, click-through-rate og en lavere unsubscribe rate 🔥
Nu er der kun én ting for: I gang med videoproduktionen!