Når du har sendt dine kampagner ud, er det vigtigt, at du ikke blot lægger dem bag dig og hastigt går videre til næste kampagne e-mail.
For hvis du stopper op og bruger tid på at analysere de resultater, som du har fået ud af dit sidst sendte nyhedsbrev, kan du hive en masse data ud og faktisk forbedre dit kommende nyhedsbrev.
En af de faktorer, som du kan kigge på i forbindelse med analysen af din forrige nyhedsbreve, er det såkaldte Click Map.
Det er en oversigt over de pågældende nyhedsbrev og hvori dine modtagere har klikket.
Det giver dig indblik i hvilke elementer, der driver mest mulig trafik. Dermed kan dine tidligere sendte nyhedsbreves Click Maps bruges til at få viden om hvilke elementer (og hvilken opbygning), som du skal implementere i dine nyhedsbreve for at få den højest mulige CTR.
Du kan klikke på billederne for at se dem i stor version.
Sådan ser du dine nyhedsbreves Click Maps (i MailChimp):
1) Først logger du ind på din MailChimp konto og klikker på Report i topmenuen.
2) Herefter scroller du ned og finder det nyhedsbrev, som du vil analysere. Klik herefter på View Report i højre side.
3) (Hvis du har kørt en A/B spilttest – hvis ikke, så gå videre til punkt 4): Find den variant du vil analysere og klik på View Report
4) I den nye menu skal du nu klikke på Links
5. Herefter skal du klikke på Click Map
Herefter fremkommer din kampagne e-mail med nogle forskellige procentsatser ud fra din kampagne e-mails links.
Disse procentsatser indikerer – ud af i alt 100 % – hvor mange procentpoint, hvert enkelt aktivt link har modtaget. Dette giver dig derfor et klart og godt overblik over, hvordan dit nyhedsbrevs opbygning bidrager til den trafik, som du forsøger at drive til for eksempel dit website.