Den nye iOS 14-opdatering fra Apple har fyldt meget i marketing-land, siden den sidste år blev annonceret - og med god grund. For hvis du bruger annoncering i din mid- eller lower-funnel, vil de begrænsede muligheder for personspecifik tracking blive en stor udfordring for dig. Men du har faktisk mulighed for at sikre, at den nye opdatering ikke bliver en kæmpe klods om dit ben. Hvordan du gør, fortæller vi dig i den her artikel👇
Du har sikkert allerede læst om den nye opdatering fra Apple, der gør, at man nu skal tilvælge personspecifik tracking i stedet for at gå ind og fravælge det. Du har måske også allerede brugt lang tid på at bekymre dig om, hvordan den pludselig manglende data vil påvirke dine annonceringsmuligheder.
Derfor vil vi også kun ganske kort opridse de største udfordringer med den nye opdatering, så vi hurtigere kan fortælle dig om en løsning - for den findes!
Den nye iOS 14-opdatering vil give dig følgende udfordringer:
- Tracking vil blive markant mere upræcist og data vil være mere mangelfuld end i dag
- Rapportering af og optimering ud fra konverteringsdata vil blive mindre effektivt, og data i rapporter vil blive forsinket med op til 3 dage
- Retargeting er ikke længere muligt i samme omfang - og for nogle brugere slet ikke muligt!
- Custom Audiences bliver mindre og ukomplette på grund af manglende konverteringsdata
- Lookalike/Similar audiences vil have mindre effektive målretninger, da de baseres på data fra Custom Audiences
Nu til løsningen 🙏
Puha, sikke en mundfuld. Vi forstår godt, hvis du tænker:
“Vil det overhovedet være muligt at arbejde databaseret? Og hvordan skal jeg så sammensætte min digitale marketing?”
Frygt ej, det er udelukkende din brug af tredjeparts cookies, der vil blive påvirket af opdateringen, så du kan stadig indsamle viden om dine kunder og bruge din viden effektivt på dine egne kanaler.
Men hvis du ikke allerede gør det, så er det altså på tide, at du retter blikket mod de kanaler, som du selv ejer 👀
Og du kan sagtens stadigvæk bruge Facebook, LinkedIn og andre platforme til din annoncering, men du bør tænke dem ind i dit marketingmix på en helt anden måde - nemlig som en del af din upper-funnel marketing.
Og hvad vil det så sige?
Upper-funnel marketing går ud på at ramme forbrugerne, inden de overhovedet overvejer at købe dit produkt eller din service.
Og det er her, at Facebook Lead Ads, LinkedIn Lead Ads og andre leadgenereringsannoncer kommer ind i billedet. De kan nemlig hjælpe dig med at øge antallet af subscribers på din e-mailliste. Og når du så har fået dine leads ind på din e-mailkanal, kan du føre dem videre ned i din mid- og lower-funnel.
For når et lead gerne vil tilmelde sig din e-mailkanal, kan du gøre det til en betingelse, at du må tracke deres adfærd på dit website.
Og det er her, det bliver interessant!
For den data gør dig i stand til at sende super-relevante marketingbudskaber på de tidspunkter, hvor din subscriber er allermest købevillig.
Og dét er guld værd for din marketing - bogstavelig talt 🛍️
Du kan bl.a. se, hvorfra kunden har skrevet sig op til dit nyhedsbrev (og derved hvilken leadgenerering der er mest effektiv for dig), hvilke kampagnemails og automatiserede mails kunden klikker på, hvilket produkt de køber og meget andet. Og hvis du har en stor permissionbase, er det kun fantasien der sætter grænser for segmentering, personalisering og automatisering. Du kan finde meget mere inspiration til indhold og opsætning af din e-mailmarketing i vores andre artikler her.
E-mail er altså en oplagt kanal til at skabe stærke relationer til dine kunder eller hjælpe sælgerne med at kvalificere varme leads 🔥
Du kan også udbygge din digitale marketing ved at spørge dine leads på din e-mailliste om permission til fx at sende sms-marketing til dem. Så har du nemlig mulighed for at sende dine kunder en sms direkte til deres indbakke om dit vilde udsalg, et kommende event, eller en reminder, hvis din kunde har glemt at bruge den rabatkode, som du har sendt til deres mail-indbakke.
Den nye IOS 14-opdatering er altså ikke et dødskys for din marketing - men den kræver, at du omdirigerer dit fokus. For der er stadigvæk masser af muligheder for at markedsføre dine produkter. Især hvis du begynder at fokusere på de kanaler, som du selv ejer.
De kan nemlig ikke blive påvirket af andre virksomheders ændringer.
Hvis vores artikel har givet dig blod på tanden til at få opbygget din permissionbase, så er du altid velkommen til at række ud. Så hjælper vi dig med at få opbygget en stærk e-mailkanal, som du selv ejer.