Har du før tænkt over, at der er en masse information om kunder i et abandoned cart-flow, som kun ligger der? Og tænker du nu, at det egentlig kunne være ret fedt, hvis du kunne bruge den information i dine nyhedsbreve og andre flows?
Det gjorde vi - og derfor fandt vi en løsning 💡
For i abandoned cart e-mails, kan man ofte se både billeder, navne og priser (og mere endnu) på produkter i en efterladt kurv. Desværre ligger al den data i triggeren, og har derfor været umuligt at bruge i hverken nyhedsbreve og flows med andre triggers.
Medmindre du bruger webhooks.
For webhooks er en feature, du kan tilføje i flere forskellige flows, hvor du kan få din e-mailplatform til at sende specifik data ind på dine subscribers profiler, som ellers kun lå i flowet. Webhooks kan altså give dig adgang til at bruge den specifikke data alle mulige steder, i stedet for kun i det enkelte flow.
I denne artikel vil vi vise, hvordan du kan bruge en webhook til at få den unikke checkout URL på subscribers profiler, så du i alle dine e-mails vil kunne linke til deres forladte kurv.
Men først en lille disclaimer: artiklen her er baseret på en integration mellem Klaviyo og Shopify, så hvis du bruger andre programmer hedder det sandsynligvis noget andet.
Nu handler det om holde tungen lige i munden, for det ligger lige på den lidt tekniske side det her.
Vi vil nu gå det igennem step by step:
Step 1: Lav et flow med “Started Checkout” som trigger og indsæt en webhook
Det eneste du skal sætte ind og gøre ved webhooken står i de næste par skidt. ‘Key’ og ‘Value’ er ikke relevante for denne webhook, men vil være det for andre.
Step 2: Indsæt dette link under Destination URL: https://a.klaviyo.com/api/identify
Step 3: Sæt denne kode ind i JSON body’en:
{
"token": "(PUBLIC API KEY)",
"properties": {
"$email": "{{ person.email|default:'' }}",
"Abandoned Cart URL": "(Abandoned Cart Mergetag)"
}
}
Vi har markeret de ting, der skal rettes til med dine informationer, med fed.
Vi vil i de næste under-steps vise, hvordan du finder de informationer:
Step 3.1: Find din Public API key.
Det er heldigvis nemt at finde din public API key. Du skal bare finde frem til dine settings, og vælge den fane, der hedder API keys. Her vil din Public API key stå helt i toppen af siden.
Sæt den nu ind dér, hvor vi har markeret med fed (inklusiv parantesen).
Step 3.2: Indsæt dit abandoned cart mergetag
Denne er lidt mere kompliceret at finde.
Klik på preview webhooks, så der dukker en ny boks op. Her skal du vælge events, og vælge en tilfældig af de seneste kontakter, der ligger der. Scroll ned ad siden indtil du finder hvad du vil have - her vil det hedde checkout URL. Klik på den for at kopiere koden for checkour URL’et, og sæt den så ind i stedet for ‘(Abandoned cart mergetag)’.
Så skulle den gerne være i vinkel - men test gerne at det virker, ved at klikke på ‘send test request’, og gå ind på personens profil, for at se den er blevet opdateret.
Fra nu vil folk, der efterlader en kurv, nu alle få deres checkout link til at ligge, så du kan bruge dem i dine nyhedsbreve 💡
Step 4: Indsæt et 48 timers delay
Step 5: Remove Property ‘Abandoned Cart URL’
Og her kan du måske godt tænke, hvorfor det nu er nødvendigt.
Det er det, fordi de fleste webshop platforme - som Shopify - normalt kun beholder denne information i 2-3 dage, så derfor vil linket ikke virke derefter.
På den måde kan du nemlig segmentere dem fra, når du vil minde folk om deres efterladte kurv.
Step 6: Lav nyt flow med triggeren “Placed Order”
Step 7: Remove Property ‘Abandoned Cart URL’
For der er jo ingen grund til at sende folk en forladt kurv, hvis de allerede har købt varerne.
Step 8: Lav en Conditional Block i en e-mail:
Og her kan vi starte med, hvad en conditional block er 💡
En conditional block er en sektion af din e-mail, som kun vil blive vist til de modtagere, som opfylder nogle krav, som du har sat.
I denne situation er det derfor oplagt, at lave en conditional block, som kun vises for de, der har ‘Abandoned Cart URL’-property’en, således at det netop kun er de, der rent faktisk har en abandoned cart, der bliver vist den sektion.
Derfor er der også her nogle under-steps, som du må igennem.
Step 8.1: Opsæt en sektion i en e-mail.
Du kan evt starte i en template, men indsæt en ny sektion, der hvor du forestiller dig, at din abandoned cart-reminder vil ligge. Derefter skriv også gerne en lille tekst som: “Vi har gemt din kurv her” og en CTA.
Step 8.2: Indsæt linket til Abandoned Cart URL
Her skal du gå ind under ‘Send test e-mail’, og finde den person, som du også arbejdede med, og opdaterede tidligere. Her skal du scrolle lidt ned, til du ser, at der står ‘Abandoned Cart URL’ og klikke på det felt - så kopieres den property, nemlig.
Dette skal derfor sættes ind i din CTA-knap.
Step 8.3: Indsæt en Logic
Her er det nemlig, at vi vil sørge for, at sektionen bliver til en conditional block - og det gør du med logics 💡
For at opsætte en logic, skal du vælge ‘Display options’ i stedet for ‘Styles’, som normalt åbner, når du redigerer sektioner. Her skal du vælge det, der hedder ‘Create logic’. I det felt der dukker op, skal du bare indsætte dette: person|lookup:'Abandoned Cart URL' -så burde det fungere.
Hvis du vil læse mere om logics og hvordan de virker, kan du finde alt, hvad du skal bruge her.
Her kan du f.eks. se, hvordan du sætter det op sådan, at de, der ikke har din ‘Abandoned Cart URL’-property, bliver vist noget andet i stedet.
Step 9: Opsæt en universal blok til dine e-mails
For at gøre det nemt for dig selv, anbefaler vi, at du gemmer denne nye sektion, som du har lavet, som en universal blok. På den måde gemmer du nemlig hele sektionen inde i Klaviyo (eller den platform du bruger), så du hurtigt kan sætte den ind i dine e-mails fremadrettet.
Step 10: Indsæt den i dine automails og nyhedsbreve
Fra nu af er du fri til at bruge den lige præcis, som du lyster, både i dine automatiske e-mails og nyhedsbreve. Den virker nemlig i stort set alle automatiske e-mails og nyhedsbreve, og gør det muligt at tilføje et abandoned cart budskab med den persons unikke checkout link.
Vi ved godt det var en stor mundfuld, men lige så snart du har sat det op, så er det nemt at bruge fremover!
Har du brug for hjælp til at sætte dette op, og hvordan du skal bruge det?
Så kan du kontakte os her!