En rigtig god e-mail: Tommy Hilfiger

Det er nemmere sagt end gjort - for selvom du ofte læser, hvad en god e-mail er, ved du så egentlig, hvordan sådan én kan se ud?

Det kan du snart.

For i disse blogindlæg dykker vi ned i konkrete e-mails og fortæller, hvad der fungerer og hvad, der kunne være endnu bedre. I dette indlæg har vi valgt at fremhæve en e-mail fra Tommy Hilfiger.

Først lidt om Tommy Hilfiger

Vi tænker ikke, at brandet behøver nogen større introduktion…

I 1985 stiftede den amerikanske designer Thomas Jacob Hilfiger mærket Tommy Hilfiger. Brandet startede som et herretøjsbrand, men er sidenhen blevet fremhævet som et af verdens største livsstilsbrand, der sælger alt fra tøj, ure, sko, sengetøj, børnetøj og meget, meget mere. 

Vi har valgt at fremhæve en e-mail, hvor brandet ønsker at reklamere for deres afslapningstøj. De formår nemlig - med ganske få midler - at gøre helhedsindtrykket enormt eksklusivt, let afkodeligt og lækkert.

Tekst

• Selvom der ikke er meget tekst i denne e-mail, er hvert et ord nøje valgt og velovervejet.

• De bruger slangudtryk om ord som “comfortable” og “underwear”. I stedet skriver de “comfy” og “undies”. Den uformelle og afslappede tone-of-voice er med til at understrege den afslappede setting, som brandet gerne vil have, at subscriberen kommer i.

• Alle afsnittene formår - på trods af deres korte længde - at fremhæve værdien af tøjet for subscriberen. Med ord som “effortless” viser de, at man kan være stilren og stadig behagelig, uden at man behøver at arbejde for det. Når de skriver “upgrade your undies with the perfect fit” indikerer de, at værdien for kunden ved dette undertøj er både stilrent men også enormt behageligt undertøj - hvilket er en ret stor værdi for alle, der skal shoppe undertøj.

• Når man vælger ikke at have så meget tekst i en e-mail, er det en god idé at centrere det som her, da det er rart for øjet at se på.

Design

• Produktbillederne i mailen er enormt illustrative til at vise de her “comfy looks” og sætter virkelig stemningen for e-mailen.

• E-mailen er opstillet enkel og stilren med et zig-zag visuelt hierarki, som er naturligt for øjnene at følge nedad.

• Designet indeholder ikke for mange forstyrrelser i form af farver eller designelementer, som bryder med stilen. Det gør den homogen og behagelig at engagere sig med.

• Der er god brug af whitespace mellem tekst og billeder, som gør e-mailen nem at afkode.

• Farvenuancerne i designet komplimenterer hinanden godt, og det er kun disse, der konsekvent bliver brugt gennem hele e-mailen, hvilket giver et rart og roligt udtryk.

• Det er en fed detalje med den blå og hvide tekst, som er en del af deres visuelle farveskala og som står godt i kontrast til hinanden indbyrdes og fremhæver budskabet.

• De bruger både primære og sekundære CTA-knapper, hvilket vi også anbefaler. Det er nemlig med til at understrege det vigtigste (primære) budskab i headeren.

• CTA-knappernes design er iøjenfaldende, så øjet hurtigt drages ned til dem.

• Footeren indeholder en tilstrækkelig mængde af information og giver subscriberen mulighed for at læse mere og få svar på eventuelle spørgsmål.

Hvad kunne være endnu bedre:

• Der er ret mange CTA-knapper, og vores erfaring fortæller os, at det godt kan virke lidt forvirrende. Dette skal man derfor have for øje, når man indsætter knapper.

Læs videre 🤓