En rigtig god e-mail: Maria Black

Det er nemmere sagt end gjort - for selvom du ofte læser, hvad en god e-mail er, ved du så egentlig, hvordan sådan én kan se ud?

Det kan du snart.

For i disse blogindlæg dykker vi ned i konkrete e-mails og fortæller, hvad der fungerer og hvad, der kunne være endnu bedre. I dette indlæg har vi valgt at fremhæve en e-mail fra Maria Black.

Først lidt om Maria Black

Hav modet til at være anderledes.

Sådan skriver smykkevirksomheden Maria Black i deres tag-line på Google. Og det er i virkeligheden meget sigende for den DNA, virksomheden er bygget op omkring. Virksomheden har eksisteret siden 2010, hvor den irsk-danske designer Maria Black inviterer individer til at udforske og omfavne individualitet på nye, kreative måder gennem hendes smykker.

Det er en virksomhed med en rigtig skarp DNA. Og det kan man også mærke i den e-mail, vi har valgt at fremhæve i denne artikel 👇

Design

• “Keep it simple, stupid”. Den sætning kender de fleste, der arbejder i et kreativt fag. Og det er noget, Maria Black lykkedes rigtig godt med i e-mailen her. Designet er enkelt, men stadig til den stilfulde side, hvilket giver et indtryk af high end/luksus-smykker.

• De leger med nogle kolonner, hvilket bryder med den klassiske opsætning og skaber blikfang.

• Den er enormt overskuelig af scrolle igennem, da ratioen mellem billede og tekst er afstemt rigtig godt.

• Det er velvalgte billeder, der øjeblikkeligt sætter stemningen for resten af e-mailen. Derudover fungerer farverne på billederne rigtig godt som blikfang, da de står i stærk kontrast til den ellers meget sort/hvide-mail.

• Den store GIF i slutningen af e-mailen er virkelig med til at skabe blikfang omkring deres udsalg, som de gerne vil have fokus på.

Tekst

• Man bliver jo glad som tekstforfatter, når man læser sådan en e-mail. Den er original, har nogle sjove statement-citater og holder læseren underholdt fra start til slut.

• Tekst-mængden er enormt passende: Der er ikke for meget til, at man bliver træt af at læse, men der er nok til at proppe en masse personlighed og branding ind i e-mailen.

• Der er god luft mellem teksten, så den virker overskuelig at gå til.

• Der bliver leget meget med teksten på CTA-knapperne, hvor en af knapperne fx siger “Where has this been all my life?”. Det er meget anderledes, en anelse modigt, fordi det kræver, at læseren lige tænker en ekstra gang over knappens funktion, men er dermed også enormt meget i tråd med hele brandets DNA.

Hvad kunne være bedre?

• Under deres instagramfeed er der en knap - men den har intet link tilknyttet. Her ville det være fedt, hvis den linkede ind til deres Instagram, så man kunne blive endnu mere inspireret.

• Man kan med fordel forsøge at aligne de forskellige elementer i e-mailen mere med hinanden, så fx knapperne går ud til teksten (især i venstre side).

• Vi synes, det kunne være rigtig fedt, hvis man viste nogle af de produkter, der var på udsalg nede i sale-sektionen.

• Man kunne godt lege liiiiidt mere med formatering - gøre en sætning kursiv eller lignende for at gøre øjet endnu mere interesseret og skabe endnu mere blikfang. Især når de nu har så originale overskrifter.

• De skriver på engelsk - og det forstår vi godt. Alt lyder federe på engelsk. Problemet er bare, at data viser, at e-mails performer bedre, når de bliver skrevet på modersmålet for det marked, de bliver sendt til. Derfor vil vi altid opfordre en virksomhed, der fx skal sende til danske subscribers, at skrive på dansk.

Læs videre 🤓