Det er nemmere sagt end gjort - for selvom du ofte læser, hvordan en god e-mail bør se ud, ved du så egentlig, hvordan sådan én reelt kan se ud?
Det kan du snart.
For i disse blogindlæg dykker vi ned i konkrete e-mails og fortæller om designet; hvad der fungerer og hvad, der kunne være endnu bedre.
Først lidt om Fossflakes
Fossflakes skaber hovedpuder, dyner og støttepuder og mere, der omfavner hele familiens unikke søvnvaner og behov. Deres unikke, patinerede fyld kombinerer det bedste fra dun og fjer med et fiberinspireret produkt, hvilket ifølge dem er den helt perfekte opskrift, som hjælper dig på rette spor mod forbedret søvn.
Den udvalgte mail fra Fossflakes er særligt god, fordi den rammer direkte ind i, hvad en rigtig god januar-kampagne bør indeholde – både på copy-fronten og på design…
Tekst
• Det overordnede budskab i mailen passer perfekt som januar-mail. Den snakker ind i at forbedre sig selv og træffe gode beslutninger i det nye år.
• Hovedfokus for selve teksten i mailen er, hvordan man kan blive den allerbedste version af sig selv - selvfølgelig med et specifikt fokus og udgangspunkt i en forbedret søvn.
• Den første blok i mailen tager udgangspunkt i en håndfuld gode råd, som Fossflakes gerne vil dele med læseren. De omhandler at få nemmere ved at gennemskue sin egen søvn, og hvordan man kan forbedre den. Dette tapper ind i den tydelige januar-tendens, som sker hvert år, hvor de fleste er enormt fokuserede på at blive en bedre version af sig selv. Det er rigtig godt set og bruges helt klart til Fossflakes’ fordel i denne mail.
• CTA’en opfordrer læseren til ‘at starte på en frisk’ ved at klikke ind på hjemmesiden og finde nye søvnprodukter. Det er en lokkende CTA, idet den adresserer trangen til at forbedre sig selv i det nye år. Det fanger læseren og får vedkommende til at overveje, hvilke gode ting man kan gøre for sig selv.
• Den anden blok i mailen fokuserer på anbefalinger af forskellige Fossflakes-produkter, som kan forbedre søvnen. Her er det med fokus og dertilhørende CTA, som fortæller læseren, at de skal finde deres perfekte match. Dette er igen lokkende, da læseren akkurat er blevet præsenteret for de gode råd, som gør det nemmere at forbedre sine søvnvaner.
Design
• Vi ser brug af et tekst-hierarki, hvor de vigtigste overskrifter er i fed og med nøgleordene deri i en kursiv skrift, hvilket fremhæver budskabet i højere grad og gør at vi som modtagere hurtigt kan afkode budskabet.
• Minimalisme og simplicitet er nøgleord i mailen, hvor hvert produkt er sat enkelt op med 2 produkter, samt en dertilhørende, overskrift og passende beskrivelse.
- Når layoutet fremstår minimalistisk og simpelt, leder det samtidig tilbage og bliver den direkte opfattelse af brandet.
• Mailen gør brug af luft og afstand omkring billeder og tekst, hvilket gør det nemt for læseren at forholde sig til indholdet, samt gør den overskuelig og let for øjnene at scanne.
• Måden, hvorpå header- og produktbillederne afspejler budskabet på, er behageligt og inddragende. Der er gjort noget ud af at implementere billeder, som er stemningsskabende, samtidig med at de fremstår naturlige og afbalancerede.
• Der er en fin sammenhæng mellem mailen og hjemmesidens visuelle stil. Det gør, at det er nemt at afkode, at mailen kommer fra Fossflakes. Det sker blandt andet gennem logo, farver, typografi og layout. Alt dette gør vores indtryk af brandet som modtagere enormt troværdigt, tillidsfuldt og sammenhængende.
Er du på udkig efter mere inspiration? 👀
Så kan du besøge denne side. Her sætter vi nemlig også løbende lækre e-maildesigns ind, som du kan finde inspiration i til din næste e-mail.