En rigtig god designet e-mail: Ask & Embla

Det er nemmere sagt end gjort - for selvom du ofte læser, hvordan en god e-mail bør se ud, ved du så egentlig, hvordan sådan én reelt kan se ud?

Det kan du snart. 

For i disse blogindlæg dykker vi ned i konkrete e-mails og fortæller om designet; hvad der fungerer og hvad, der kunne være endnu bedre. I dette indlæg har vi valgt at fremhæve en kampagnemail fra Ask & Embla.

Først lidt om Ask & Embla

Ask & Embla forhandler alternative smykker og blev stiftet i 2013 med hovedsæde i Singapore. Navnet bag opstod efter en dybt forankret tro på nordisk mytologi, hvor Ask & Embla er de oprindelige mand og kvinde. 

Gennem smykker inspirerer de mennesker til at være deres fulde selv og giver dem styrken til at sætte et unikt og positivt aftryk på verden. Netop deres alternative og unikke tilgang til smykker, skinner også tydeligt igennem i deres e-mailunivers. 

Vi har valgt at fremhæve en kampagnemail, der fokuserer på håndplukkede favoritter som fuldender looket. Denne mail er stærk på layout og skiller sig ud fra den typiske danske tilgang til mails:

Design

• Det her nyhedsbrev er simpelt og alt andet end det! Den er alternativ nøjagtig som deres koncept beskriver deres smykker og mailen hér lever bestemt op til det.

• Stilen er meget alternativ, edgy og en smule underground, som gør den iøjnefaldende og skiller sig ud fra de ofte meget minimalistiske og enkle mails vi ser.

• Farvesammensætningen til billedstilen til typografien afspejler tydeligt deres hjemmeside og visuelle identitet.

• Teksthierarkiet er rigtig fint opstillet, hvor man som modtager nemt kan afkode overskrifter, underoverskrifter og brødtekst og dermed hurtigt vide, hvad der er det vigtigste at fokusere på.

• Der er gjort god brug af både primære, sekundære og tertiære knapper, som guider os som modtager til, hvor vi skal klikke henne og hvad der er det vigtigste.

• Produkterne er enkelt linet op med en god portion miljøbilleder, som også er med til at skabe en stemning og gør det nemmere at forestille sig smykkets størrelse og proportioner.

• Helt overordnet føles mailen sammenhængende, da man kan se, at der er tænkt over tekstmængden, afstande mellem elementerne (som har lige tilpas og ensartet luft imellem sig) og det samlede visuelle udtryk gennem billeder, font og farver - og det vil vi gerne anerkende Ask & Embla for!

Hvad kunne være bedre:

• Flere tekststykker er uploadet som billeder, hvor vi normalt ville anbefale at skrive tekst ud som rigtig tekst. Dels for at minimere overvægten af billeder i en mail og derved minimere chancerne for at ende i spam. Og dels fordi billeder er sværere at styre med hensyn til at optimere til Dark Mode og have en responsiv størrelse på teksten, som gør den læsbar på alle devices.

Er du på udkig efter mere inspiration? 👀

Så kan du besøge denne side. Her sætter vi nemlig også løbende lækre e-maildesigns ind, som du kan finde inspiration i til din næste e-mail.

Læs videre 🤓