Emojier i emnelinjer - sådan bør du arbejde med dem…

Har du nogensinde tænkt over, hvilke signaler du sender, når du bruger en emoji? 👀 Hvis ikke, kan vi anbefale dig at læse denne artikel til ende. Her får du nemlig svar på alt, du bør vide om brugen af de små ikoner… 

Vi kommer omkring: 

- Hvilken effekt emojier kan have på dine emnelinjer

- Hvad du skal være opmærksom på

- Hvordan NETOP din forretning bør arbejde med dem.

Lad os springe ud i det 👇



Hvilken effekt kan emojier have på dine emnelinjer? 👀 

For mange virksomheder er det effektivt at tilføje emojier i deres emnelinjer - især når de bliver brugt korrekt. Vil du vide, hvorfor det forholder sig sådan? 🤷‍♂️ Så kan vi glæde dig med, at du nemt kan finde svar i eksemplerne her… 

1. Blikfang

De fleste danskere bliver bombarderet med e-mails i deres indbakke, og derfor er kampen benhård, når det kommer til at skille sig ud og ikke blive overset i indbakken.  

Heldigvis kan emojier komme dig til undsætning! De er nemlig med til at skabe blikfang, så det ikke er din, men dine konkurrenters e-mails, der bliver overset. 

Se selv her 👇 Hvilken e-mail fanger dine øjne mest i denne indbakke?

Mon ikke det er den nederste med 🎁 ikonet.

Det gætter jeg på… 

2. Åbningsrate

Det er faktisk ikke kun blikfang, de små ikoner kan bidrage med i din emnelinje. De kan nemlig også være med til at forstærke dine subscribers lyst til at åbne dine e-mails.

Eksempelvis kan: 

🌴☀️🍹 forstærke lysten til at tage på ferie

⏱⌛️⏰ forstærke brugen af urgency eller scarcity  

🐰🥕🥬 forstærke forståelsen af dit indhold.

Og det er super smart, hvis du - som i ovenstående eksempler - sælger rejser, har et begrænset tilbud eller forhandler kaninmad…

Der findes heldigvis massere af emojier, så for dig handler det blot om at gå på opdagelse i emojiuniverset og udvælge dem, der passer til dit budskab. 

3. Færre ord

Som du nok ved, har du ikke mange ord at gøre godt med, når det kommer til at kreere den perfekte emnelinje. Og her kan emojier sørme også vise sig at være sande hjælpere.

Sagen er nemlig, at når du bruger emojier, kan du oftest skrive din emnelinje og preheader med færre ord.

Eksempelvis kan:

🤯 erstatte en tekst om en frustration. Og bruger du ✈️, behøver du ikke at forklare i emnelinjen hvilket transportmiddel, der er tale om. 

Bonusinfo: Den ideelle længde på en emnelinje er mellem 5-10 ord og den ideelle længde på en preheader er max 10 til 12 ord. Du bør dog altid teste, hvordan din e-mail fremstår på både mobil og desktop, inden du sender det ud.  Og så sørg altid for, at den vigtigste information står først i din preheader, så du er sikker på, at det vigtigste i hvert fald kan ses!


⚠️ Hvad skal du være opmærksom på, når du arbejder med emojier?

Nu er du blevet præsenteret for emojiens mange fordele. Spørgsmålet er så nu, hvad du skal være særlig opmærksom på? Vi anbefaler dig at spidse ører, det her er nemlig et relativt vigtigt afsnit, hvis du gerne vil være pro i dit arbejde med emojier… 

1. Emojier bliver opfattet forskelligt

Det er vigtigt at vide, at uanset hvilken sammenhæng du anvender emojier i, så vil der stort set altid være forskellige måder, de vil blive opfattet på.

Eksempelvis kan:
😂 bliver af nogle opfattet som en, der græder af grin, mens den for andre vil blive betragtet som en hånende emoji.
😤 bliver af nogle opfattet som en sur emoji, mens den bruges af mange andre i forbindelse med hård træning.

Og derfor er det altid vigtigt, at du splittester. Det er nemlig umuligt at vide på forhånd, hvordan netop DIN målgruppe vil reagere på dine ikoner. 

2. Dine subscribere ser ikke det samme

Du skal også vide, at din målgruppe ikke nødvendigvis ser præcis den samme emoji, som du indsætter. 

Visningen af din emoji afhænger nemlig i høj grad af hvilket operativsystem, e-mailklient og hvilken enhed din målgruppe åbner dine e-mails fra. 

Her kan du eksempelvis se forskellige udtryk på gave-emojien fra Apple, Google, Samsung, og Microsoft.

Kilde: https://emojipedia.org/wrapped-gift/

Og det er godt at vide, hvis din e-mail eksempelvis handler om røde julegaver, så kan du ikke forvente, at alle ikonerne er røde. Og sådan vil det også være for andre emojier - de kan alle have forskellige udtryk. 

Den gode nyhed er, at du nemt kan tjekke forskellighederne på emojipedia. Du skal blot vælge den emoji, du ønsker at indsætte i din e-mail og scrolle lidt ned på siden for at se de forskellige udtryk. 


3. Nye emojier vil ikke blive vist for alle 

Har du fundet en ny emoji, som du gerne vil være firstmover på, så bør du også tjekke, om dine subscribere vil kunne se den. 

Kilde: https://blog.emojipedia.org/new-emojis-in-2021-2022/


Og måden, du gør det på, er heldigvis helt den samme, som når du vil tjekke forskellige udtryk på din valgte emoji. Hvis der er nogle problemer, vil det nemlig stå i teksten på samme side. 

Se f.eks. eksemplet her: 

Kilde: https://emojipedia.org/unicode-14.0/

Det er nemlig sådan at Apple, Google, Samsung, Microsoft mv. skal tilføje emojien's unicode standard til deres software, før de nye emojies kan blive vist. Og i det her tilfælde er det kun Google, der har gjort det. De andre vil højst sandsynligt følge trop senere. 

4. Det er ikke alle emojier, DU bør vælge

Du skal selvfølgelig altid have din målgruppe med i dine overvejelser, inden du giver dig i kast med at indsætte emojier på livet løs i dine e-mails. 

Det er nemlig ikke de samme emojier, som alle virksomheder har held med at anvende. Eksempelvis vil effektive emojier i et graviditet/ammeunivers være meget langt fra et finans/aktieunivers. Og der er også stor forskel på, hvor meget de to målgrupper ønsker at se de små finurlige ikoner.

Og det leder os helt automatisk videre til næste afsnit 👇


For hvordan bør netop DIN forretning arbejde med emojier? 

Vi anbefaler, at du altid starter med at kigge nærmere på:

- Hvad sælger du? 

- Hvem er din målgruppe? Fx alder, køn, interesser mv.

- Og hvordan bruger netop din målgruppe selv emojier? 

At undersøge og få svar på de spørgsmål kan nemlig hjælpe dig med at udvælge de helt rigtige emojier, som har god effekt på netop DIN virksomheds målgruppe. 

Typisk vil det netop være sådan, at de emojier, din målgruppe selv anvender i forbindelse med dit produkt eller service, er dem, som har effekt for dig.  

Desuden anbefaler vi, at du starter med at lave en splittest på omkring 5 e-mails over en måneds tid, hvor du sender den ene version med en emoji og den anden uden. Når måneden er slut kan du så undersøge, om du kan se et mønster i, hvad der virker. 

Har du brug for hjælp? 

Vælg det tidspunkt, der passer dig bedst, så ringer vi dig op til en uforpligtende snak 👇

 

Læs videre 🤓