Tilbage til karriere
E-mail Marketing Specialist

Vi søger lige nu en

E-mail Marketing Specialist

København eller Aarhus
Fuldtid
Ansøg nu

Er du den udadvendte projektstyrer med en brændende passion for digital marketing?

Du tænker i triggers og segmenter, og du kan tale med alle mennesker fra praktikanter til direktører. Du synes, det er spændende at hjælpe kunder som Shaping New Tomorrow, Frederik Bagger, Matas, ARKK Copenhagen og Novo Nordisk med deres e-mailmarketing. Fedt! Så læs endelig videre.

I Ackermann, et af nordens førende bureauer indenfor e-mailmarketing, vækster vi nemlig mere end nogensinde, og måske er det dig, vi mangler til vores specialistteam!

Om Jobbet

Som e-mailmarketingspecialist skal du kunne arbejde på tværs af teams med din egen kundeportefølje. I tæt dialog med kunden får du ansvaret for e-mailmarketingstrategier, opsætning og eksekvering af e-mailkampagner og -automations samt overvågning og rapportering. Du skal således både kunne arbejde strategisk, taktisk og operationelt med dine kunders e-mailmarketing.

Du:

  • Har min. 1-2 års erfaring med e-mailmarketing og i øvrigt en stor interesse for digital marketing
  • Har et højt ambitionsniveau for dit arbejde og evner at arbejde meget struktureret
  • Er relationsstærk og trives med at være i løbende dialog med dine kunder
  • Har en stærk sproglig profil
  • Bliver motiveret af at blive målt på dine kunders resultater
  • Har en naturlig teknisk forståelse
  • Har erfaring med værktøjer som for eksempel Zapier, Sleeknote og Leadfamly
  • Har erfaring med platforme som for eksempel Klaviyo, ActiveCampaign og HubSpot


Desuden trives du med at arbejde i et ungt, ambitiøst miljø, hvor du og dine kollegaer arbejder mod samme mål - men din egen personlige motivation og drivkraft er lige så vigtigt!
Vi garanterer i hvert fald en hverdag med en bred social berøringsflade, højt til loftet (i bogstavelig og overført betydning), varierende opgaver og rig mulighed for at sætte dit præg på en virksomhed i rivende udvikling.

Hvem er vi?

Vi er Danmarks førende e-mailbureau, og vi har en mission om at blive hele Nordens go-to bureau nummer 1 inden for fem år. Vi er et team bestående af over 30 personer, fordelt på kontorer i København og Århus, der alle tror på, at samarbejde, individuelt ansvar og god stemning er vejen frem!


Vi sigter altid mod at levere det højeste niveau inden for e-mailmarketingstrategi og -eksekvering, og vi har indtil videre hjulpet alt fra start-ups til nogle af Danmarks største virksomheder inden for samtlige brancher. Vi er datadrevne i vores rådgivning og beslutninger, og vi tror på, at de bedste resultater skabes i tæt dialog med den enkelte kunde.
På vores kontorer er der naturligvis god kaffe og frisk frugt ad libitum, lækker frokostordning, fede sociale arrangementer, high fives - og så siger vi aldrig nej til spontane fredagsbarer eller velfortjente champagne-fejringer.

Vi holder løbende samtaler og tillader os derfor at tage stillingsopslaget ned, når den rigtige kandidat er fundet, så tøv ikke med at sende os en ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores Head of Product Jonas Gottschalck på jg@ackermann.dk.


Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV mm.

Ansøg her


Lyder det som dig?

Ansøg her

Udfyld venligst alle felter
Thank you! Your application has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
Lyder det som dig?

Ansøg

Udfyld venligst alle felter
Thank you! Your application has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.